Stål | Vedligeholdelse

Rustfri stål

Snedkergaardens møbeldele i rustfri stål er ubehandlet men pudset og slebet. Vi anvender stål af meget høj kvalitet, men som med træ, vil der forekomme forskellige nuancer i stålet, ligesom der kan ses små slibe og pudseridser i stålkomponenterne.

Overfladen på den rustfrie stål, har god modstandsdygtighed overfor såvel snavs som væsker, men vand kan forårsage pletter.


Daglig pleje: Foretages ved aftørring med en klud hårdt opvredet i vand, der er tilsat sæbeopløsning (1 teskefuld opvaskemiddel til 1 liter lunkent vand), herefter eftertørring med en ren, tør klud.

Vedligeholdelse: Deres nye rustfri stål møbel er fra fabrikken ubehandlet.
Vanskelige fedtpletter fjernes ved aftørring med en klud fugtet med sprit. Herefter kan vi foreslå man polere med 3M Metal Polish , følg da brugsanvisningen på emballagen. Slib aldrig med ståluld, da dette kan forårsage misfarvninger.

Reparation: Små ridser kan fjernes ved at slibe med et stykke Fin Scotch-Brite fra 3M, husk at følge stålets sliberetning. Der slibes på hele emnet, herved undgås for stor farveforskel.

 

Lakeret stål

Snedkergaardens møbeldele i lakeret stål, er inden lakering pudset og slebet. Vi anvender stål af høj kvalitet, men som med træ, vil der forekomme forskellige nuancer i stålet, ligesom der kan ses små slibe- og pudseridser i stålkomponenterne.

Overfladen på det lakerede stål, har god modstandsdygtighed overfor såvel snavs som væsker. Men sker der skade på lakkens overflade, kan vand forårsage rustdannelser.

Daglig pleje/vedligeholdelse: Foretages ved aftørring med en klud hårdt opvredet i vand, der er tilsat sæbeopløsning (1 teskefuld opvaskemiddel til 1 liter lunkent vand), herefter eftertørring med en ren, tør klud. På lakeret stål må der ikke anvendes opløsningsmidler.

Reparation: Bør kun udføres af professionelle, derfor kontakt da møbelforhandler.