AV04 Low Boy kommode
Vejledende priser fra 14.706 - 17.579 DKK
Low Boy kommoden, designet i 1959 af Finn Juhls elev, Arne Vodder, er et tidløst eksempel på dansk møbelkunst.
Kommoden er sat i reproduktion af Snedkergaarden og fremstår lige så elegant og relevant som dengang. Arne Vodder er kendt for sine enkle, rene linjer og kærlighed til naturlige materialer, som tydeligt ses i denne kommode.
Med sit slanke og stilrene udtryk fremhæver Low Boy træets naturlige skønhed, og dens fine detaljer viser det dygtige håndværk. Navnet "Low Boy" er legende og giver det enkle design lidt kant, som gør kommoden både charmerende og funktionel.
Low Boy passer ind i ethvert rum, om det er stuen, soveværelset eller entreen. Arne Vodders design kombinerer funktion og skønhed på en måde, der gør denne kommode til en ægte klassiker, som vil pryde ethvert moderne hjem.
Priserne afhænger af valg af træsort og overfladebehandling.
Del
Specifikationer
Tegnet i 1959
Model: Low Boy
Kategori: Kommode
Mål: B: 80 | H: 72
Stel: Valnød eller eg
Behandling: Ubehandlet, olie, hvidolie, lak, matlak og bejdset
Arne Vodder
Arne Vodder (1926 – 2009) er en dansk arkitekt og designer, som regnes for en af de mere indflydelsesrige skandinaviske møbeldesignere.
Arne Vodder skabte tidløse og funktionelle møbler med en særegen sans for detaljer, farver og materialer. Hans stille væsen og ydmyghed bidrog til, at han ikke opnåede samme berømmelse i sine leveår som sin mentor og ven, Finn Juhl. I de senere år har både den danske og den internationale møbelscene fået øjnene op for hans designs, som er præget af en unik blanding af enkelthed og elegance. Vodder blev uddannet som snedker og arkitekt og arbejdede særligt med organiske former og eksklusive træsorter som palisander og teak.